53 77 56 03

Terapi Horsens

Voksne & børn/unge

Terapien, her i Terapi Horsens, udføres i samtaleform og søges ud fra en empatisk kontakt, som skabes gennem opmærksomhed og autentisk nærvær. Jeg arbejder ud fra dine aktuelle følelser og behov. Målet med terapien er at øge din indsigt i  dit eget liv, så du får mulighed for at træffe nogle valg, som er anderledes og mere hensigtsmæssige end dem, du træffer i dag. Således bliver du gennem terapien ikke en anden, men mere dig selv – dit oprigtige Jeg.

Jeg er tilhænger af en eklektisk tilgang, hvilket betyder at jeg anvender metoder fra forskellige terapeutiske retninger (primært kognitiv og gestalt), som tilpasses i kontakten med den enkelte klient.

Jeg har bl.a. terapeutisk erfaring med:

– Angst, tab og sorg
– Livskriser
– Personlig udvikling og livskvalitet
– Depression
– Psykiske og neurologiske lidelser
– Følelsesmæssige eller/og kropslige ubalancer
– Afhængighedsproblematikker (eks. alkohol, spil, shopping)
– Børn/unge (eks. selvværdsudfordringer, nedtrykthed, ensomhedsfølelse, identitets- og teenageudfordringer)